Mit navn er Christina og jeg er født i 1972.
Jeg har indtil August 2015 været ansat i et børnehus med en hektisk hverdag, hvilket har fået mig til at indse at jeg må gøre det jeg brænder for, nemlig at åbne en privat pasningsordning.
Jeg bor sammen med min dejlige datter på Lupinvej i Jyllinge, i et hus med dejlige omgivelser.
Jeg har en merit i pædagogik og har i mange år arbejdet med børn. Jeg har deltaget i Roskilde kommunes kursus, Trivsel og Læring for pædagoer og jeg har arbejdet i børnehave, børnehaveklasse som støttepædagog , SFO og senest vuggestue
Jeg har flere forskellige kurser og jeg er også børneyoga instruktør, kostvejleder og mindfullnes instruktør. Jeg har naturligvis også førstehjælps kursus og kursus i for tidligt fødte børn.
Jeg ønsker, at have verdens bedste pasningsordning, hvilket jeg mener jeg har rig mulighed for.
Hvilke værdigrundlag bygger jeg min pasningsordning på?
Her skal være plads, tid og overskud til det enkelte barn. Vi skal have et godt og tæt samarbejde med forældrene. Jeg er meget opmærksom på børnenes motorik og deres sanser. Alle børn skal udfordres motorisk og sanserne skal stimuleres.
Naturen er for mig en vigtig del af børnenes hverdag og vi vil komme ud og bevæge os stort set hver dag.
Jeg har valgt fritvalgsordningen, da jeg her har større indflydelse på vores og børnenes hverdag, samt at I som forældre også har mere indflydelse.
Jeg elsker at arbejde med børn, se dem udvikle sig, lærer nyt, skabe venskaber og udforske verden.
Jeg glæder mig til at møde dig og dine forældre og håber på et godt og tæt samarbejde.
Til forældre i børnefamilier har jeg et tæt samarbejde med sygeplejske og familie terapeut Lone Andersen som tilbyder hjemmebesøg og pædagogisk rådgivning inden for specifikke områder se mere under ydelser.